Rådgivning ved køb af ny PC
Når du skal købe en ny computer, er det vigtigt, at du kender dine behov, dine rettigheder og din pengepung. Hos PCnemt kan du få gode råd omkring, hvad du bør være opmærksom på, når du står og skal vælge din nye PC. Det gælder jo i bund og grund om at få så meget for pengene som muligt, og det er ikke altid lige overskueligt at vide, hvilken computer, der vil være den bedste for dig. Så er du ikke inde i begreber som processor, CPU, kerner, chip, ram, harddisk, MB, GB, HDMI, USB, så spørg os!
Overvej følgende, når du skal købe en ny computer:
1. Hvad skal du bruge computeren til?
2. Hvor skal den bruges?
3. Hvor stor må/skal skærmen være?
4. Hvor meget skal/vil du gemme på den?
5. Hvilken priskategori må computeren ligge i?
6. Hvilket styresystem vil du gøre brug af?
7. Hvilke programmer skal du bruge?
8. Hvilke sikkerhedsprogrammer følger med?
9. Hvordan kan du vedligeholde din pc?
10. Hvad kan du spare på elregningen?
11. Hvordan er din reklamationsret?
12. Skal du købe tillægsforsikringer?